Titicaca-søen: Uros-øerne, Isla del Sol og praktiske råd

Denne artikel indeholder links til samarbejdspartnere. Hvis du booker via dem, får Travelando en lille kommission – uden at det koster dig ekstra.

Titicaca-søen ligger på grænsen mellem Peru og Bolivia i omkring 3.810 meters højde og dækker cirka 8.300 km². Den er kendt som verdens højest beliggende sø, man kan sejle på, og den rummer både de flydende Uros-øer, strikkeøen Taquile og Isla del Sol, som ifølge inkaernes mytologi er solens fødested. Her får du forskellen på den peruvianske og den bolivianske side, hvilke øer der er værd at bruge tid på, og hvad du skal vide om højde, transport og sikkerhed, før du tager af sted.

Titicaca-søen fra Peru eller Bolivia?

De fleste rejsende oplever søen fra én af to byer: Puno på den peruvianske side eller Copacabana på den bolivianske. De to byer ligger omkring tre timer fra hinanden med bus, og mange tager begge med på vej mellem Cusco og La Paz. Har du kun tid til én side, afhænger valget af, hvad du vil se.

Område	Puno (Peru)	Copacabana (Bolivia)
Størrelse	Større by med mange hoteller og bureauer	Lille, rolig by ved bredden
Øer	Uros, Taquile, Amantaní	Isla del Sol, Isla de la Luna
Kommer fra	Cusco, Arequipa, lufthavnen i Juliaca	La Paz (ca. 3–4 timer med bus)
Passer til	Dig, der vil se de flydende øer og bo hos en familie	Dig, der vil vandre, se inkaruiner og have en langsommere rytme
Tænk over	Turistet ved Uros-øerne	Færre faciliteter, hav kontanter med

Puno er det praktiske valg, hvis du kommer fra Cusco og skal videre i Peru. Copacabana passer bedre ind, hvis du er på vej til La Paz og resten af Bolivia. Den bolivianske side er mere landlig og stille, mens Puno har flere faciliteter, men selve byen er ikke særlig charmerende – de fleste bruger den som base for bådture.

Den peruvianske side: Puno og øerne

Uros-øerne

Uros-øerne er bygget af totora-siv, som lokalbefolkningen binder sammen til flydende platforme og løbende fornyer med nye lag ovenpå. Husene og de karakteristiske sivbåde er lavet af samme materiale. Øerne ligger kun en kort sejltur fra havnen i Puno, så de indgår i næsten alle dagsture.

Vær forberedt på, at besøget er tilrettelagt til turister: en kort fortælling om, hvordan øerne bygges, en tur i sivbåd mod betaling og salg af håndarbejde. Det er stadig interessant at se, men forvent ikke en upåvirket landsby. Vil du have mere ud af det, så vælg en tur, der også fortsætter til Taquile eller Amantaní.

Taquile og Amantaní

Taquile er kendt for sine tekstiltraditioner, hvor mændene strikker, og hvor dragterne fortæller om bærerens status. Øens tekstilkunst er optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Der er flere timers sejlads fra Puno, så Taquile fylder en hel dag sammen med Uros-øerne.

Amantaní ligger længere ude og er stedet, hvis du vil overnatte hos en lokal familie. Overnatningen er enkel – ofte et værelse uden opvarmning og fælles toilet – og måltiderne er hjemmelavede med kartofler, quinoa og grøntsager fra markerne. Til gengæld får du aftenen og morgenen på øen, når dagsturisterne er sejlet hjem. Pak varmt tøj, for nætterne er kolde hele året, og tag kontanter med i små sedler. Se ture fra Puno til Uros, Taquile og Amantaní.

Puno som base

Puno har det største udvalg af hoteller ved søen, fra enkle gæstehuse i centrum til større hoteller ved bredden lidt uden for byen. Bor du centralt, er det let at gå til restauranter og havnen; bor du ved søen, får du udsikten, men skal bruge taxi. Byen er også centrum for Fiesta de la Candelaria i februar, en af Sydamerikas største folkefester med dans og musik, hvor hotellerne bliver fyldt op tidligt. Se hoteller i Puno.

Den bolivianske side: Copacabana og Isla del Sol

Copacabana er en lille by med en hvid basilika, der er et vigtigt pilgrimssted i Bolivia, og bakken Cerro Calvario, hvor mange går op til udsigten ved solnedgang. Tempoet er langsommere end i Puno, og mange bliver et par dage længere end planlagt.

Fra Copacabana sejler bådene til Isla del Sol, hvor stier forbinder landsbyer, inkaterrasser og ruiner som Pilko Kaina. Øen har ingen biler, og vandringen foregår i stor højde, så tag den i dit eget tempo. Adgangen til dele af øen har i perioder været begrænset på grund af lokale konflikter, så spørg i Copacabana, hvilke stier og landingssteder der er åbne, før du køber bådbilletten. Den mindre Isla de la Luna kan kombineres på samme tur. Se hoteller i Copacabana.

Sikkerhed og grænseovergang

Udenrigsministeriets rejsevejledning for Peru (opdateret 26. juni 2026) beder dig være ekstra forsigtig i hele landet på grund af kriminalitet og demonstrationer. Ministeriet fraråder kun ikke-nødvendige rejser til grænseområderne mod Colombia og Ecuador og til VRAEM-dalen – ikke området omkring Titicaca-søen. Demonstrationer kan dog føre til vejblokader med kort varsel, og ministeriet anbefaler, at du kun bruger anerkendte firmaer til bådture og trekking.

For Bolivia har Udenrigsministeriet ingen rejsevejledning. Danske statsborgere kan rejse visumfrit ind i begge lande. Til Peru skal passet være gyldigt i mindst seks måneder ved indrejse ifølge um.dk; for Bolivia oplyser ministeriet ikke noget krav, så tjek det hos Bolivias ambassade. Bolivia har i 2026 været præget af vejblokader, brændstofmangel og undtagelsestilstand, så læg ekstra tid ind og følg de seneste meldinger.

• Krydsning af grænsen: de fleste krydser mellem Puno og Copacabana ved Kasani/Yunguyo. Tag en direkte turistbus, som venter ved grænsen, mens du får stempler på begge sider.
• Kokablade: det er ulovligt at rejse ud af Peru med kokablade eller kokate, og andre lande i regionen kan straffe indførsel hårdt.
• Kontanter: hav både soles og bolivianos med, og veksl kun det nødvendige ved grænsen.

Højde, rejsetid og transport

Højden er den største praktiske udfordring. Kommer du direkte fra kysten eller lander i Juliaca, går du fra havniveau til over 3.800 meter på få timer. Tag den første dag roligt, drik rigeligt, spis let og vent med alkohol. Kommer du fra Cusco, som ligger omkring 3.400 meter, har kroppen allerede vænnet sig lidt til det.

• Maj–oktober: tørtid med klar himmel og kolde nætter, ofte under frysepunktet. Den mest stabile periode til bådture.
• November–april: regntid med flere byger om eftermiddagen, men grønnere landskaber og færre turister.
• Fra Cusco: bussen til Puno tager omkring syv timer. Der kører også et turisttog på strækningen, men ikke dagligt – tjek køreplanen.
• Med fly: nærmeste lufthavn ved Puno er Juliaca, omkring en times kørsel væk. På den bolivianske side flyver du til La Paz.

Titicaca-søen passer naturligt ind på en længere rundrejse. Se flere ideer til ruten i vores overblik over rejser i Sydamerika.

Ofte stillede spørgsmål om Titicaca-søen

Hvor mange dage skal man bruge ved Titicaca-søen?

Regn med mindst to nætter på den side, du vælger: én dag til at vænne dig til højden og én til en bådtur. Vil du både overnatte på Amantaní og se Isla del Sol, skal du bruge fire–fem dage.

Kan man bade i Titicaca-søen?

Vandet er koldt hele året, og de fleste nøjes med at vade. Bugten ved Puno er desuden præget af forurening, så bad ikke tæt på byen.

Er en homestay på Amantaní noget for børn?

Det kan fungere for større børn, der kan klare kulde, enkel mad og meget basale forhold. Med små børn er en dagstur fra Puno det mere realistiske valg.

Artiklen er senest opdateret i oktober 2026. Sikkerhedssituationen og adgangen til Isla del Sol kan ændre sig med kort varsel – tjek um.dk og lokale meldinger før afrejse.